Begreber +

  • The white cube

    Den hvide kube er en metafor for det modernistiske udstillingsrum med hvide vægge, som man kender fra langt de fleste kunstmuseer, gallerier og kunsthaller i dag. Begrebet er introduceret i 1970’erne af den irskfødte kunstner og kunstkritiker Brian O’Doherty, der i en række essays har formuleret en kritik af den hvide kube. Han er ikke alene om denne kritik, der har været fremherskende fra flere sider siden 1960’erne. Den hvide kube kritiseres for at foregive at være en ’neutral’ ramme om autonome kunstværker, og på den måde lægge op til, at det er muligt at opleve kunst uden for tid og sted.

    Læs mere under temaet Museet som sted og begreberne Museologi og Institutionskritik

  • Ikke-steder

    Ikke-steder er et begreb, som den franske antropolog Marc Augé anvender til at beskrive steder som lufthavne, stationer, hotelkæder, motorveje og storcentre i den supermoderne verden. Ikke-stederne er ofte en slags transitsteder, der bruges som en måde at komme fra et sted til et andet. Disse steder er anonyme og eksisterer ifølge Augé uden historie, identitet og stedslig forankring. Det er steder, som derimod giver en fornemmelse af at være en del af en globaliseret verden. Det er steder, som vi færdes i både ofte og hjemmevant, uden at vi dog nogensinde føler os rigtig hjemme.

    Læs mere under temaet Stedets betydning

  • In situ

    In situ er latin og betyder ’på stedet’. I kunsthistorisk terminologi refererer begrebet til kunst, der er skabt til et særligt sted og stadig befinder sig dér. Det kan være skulpturer til en bygningsfacade eller udsmykning af en kirke. En stor del af den ældre kunst på museerne rundt om i verden er oprindelig skabt som en del af et sted, men er siden blevet løsrevet fra dette og indsamlet af museerne. I historisk perspektiv er den meste kunst skabt in situ.

    Andre eksempler:
    • - Chartres katedralen i Frankrig, en gotisk kirke fra mellem 1193 og 1250 med bl.a. glasmosaikker og skulpturer indbygget i konstruktionen.
    • - Det store Pergamon alter, som oprindeligt opførtes i det nuværende Tyrkiet i 2. årh. fvt., men i dag kan ses på Pergamonmuseet i Berlin.
  • Installationskunst

    Installationskunsten er kendetegnet ved at indtage det rum, den befinder sig i. Dette betyder også, at man som beskuer ofte træder ind i en installation og dermed bliver en del af værket frem for at betragte det udefra. Denne type kunst er for alvor vokset frem siden 1960’erne, selv om der også er eksempler i den tidlige avantgarde fra starten af 1900-tallet. Installationskunst kan bestå af mange forskellige medier, herunder fotos, hverdagsgenstande, tekst m.m.

    Andre eksempler:
    • - Yayoi Kusama, Gleaming Lights of the Souls, 2008. Louisiana
    • - Pipilotti Rist, Daggrys-timer i naboens hus, 2005. ARoS
  • Institutionskritik

    Siden starten af det 20. århundrede har kunstnere rettet kritiske skyts mod museer og kunstinstitutioner (fx dadaister og futurister i starten af århundredet, men også mange kunstnere fra 1960'erne og frem). Museerne er blevet set som udtryk for en borgerlig kultur og magtposition. Institutionskritikken finder også vej ind i samtidskunsten, som ofte forholder sig direkte til de institutioner, de eksisterer i.

    Læs mere under temaet Museet som sted og Stedsspecifik kunst - en introduktion

    Andre eksempler:
    • - Robert Barry afholdt i 1969 på tre forskellige gallerier i Los Angeles, Amsterdam og Torino en udstilling, der bestod af en seddel på døren med information om at galleriet ville være lukket i løbet af udstillingsperioden.
  • Interventionskunst

    I 1990’erne bevæger kunsten sig fra at være mediespecifik til at være debatspecifik. Dermed forholder kunsten sig til aktuelle problematikker på måder, der kan være meget langt fra maleri og skulptur. Som navnet antyder, intervenerer interventionskunsten med samfundets strukturer. Det kan være gennem politisk prægede aktioner eller gennem kunstprojekter, som udmønter sig i socialt arbejde. Intervenerende kunst forholder sig ofte direkte til andre mennesker, som velvidende eller ej bliver en del af kunstværket, fx når de køber genbrugstøj hos Christine Hill eller bestiller en Guaraná Power sodavand på en café.

    Andre eksempler:
    • - Christine Hill, Volksboutique, 1996-97 (opført flere gange siden)
    • - Superflex, Guaraná Power, 2003
  • Konceptkunst

    Begrebet konceptkunst dækker over idébaseret kunst. Det vil i praksis sige at ideen bag værket sættes over håndværket. Kunstnerens rolle bliver således mere at planlægge end en fysisk bearbejdning af materialer. Begrebet kommer frem i 1960’erne og kan dække over mange typer værker. Nogle værker er installationer, andre tekstbaserede og andre igen helt immaterielle og består måske kun af handlinger.

    Andre eksempler:
    • - Værker af Joseph Kosuth.
    • - Værker af Yoko Ono.
  • Kontekstkunst

    Med den østrigske kunstner og kunstteoretiker Peter Weibel bliver begrebet kontekstkunst udbredt i 1990’erne. I kontekstkunsten forholder værket sig eksplicit til den fysiske, sociale og kulturelle kontekst, det er en del af. Kontekst er fx de fysiske omgivelser, hvordan folk færdes på stedet, hvilke traditioner og vaner, der karakteriserer det omkringliggende samfund eller andre ting, der har relevans for værket.

    Andre eksempler:
    • - Superflex, Biogas i Afrika, 1997
  • Kunst i det offentlige rum

    Kunst i det offentlige rum kan være alt fra et krigsmonument, et springvand eller en permanent skulptur til et midlertidigt socialt projekt eller en performance. Begrebet kunst i det offentlige rum dækker helt overordnet kunst placeret på steder, der er offentligt tilgængelige, dvs. gerne byrum og offentlige gader og pladser. Også kunst på offentlige institutioner som fx hospitaler og skoler kan kaldes kunst i det offentlige rum. Der er altså ikke et offentligt rum men mange forskellige, hvorfor den bestemte form ”det” offentlige rum kan være problematisk. Samtidig kan det også diskuteres hvorvidt et offentligt rum skal være tilgængeligt for alle hele tiden, eller om fx Statens Museum for Kunst, også kan kaldes for et offentligt rum. Eller en institution, som et plejehjem, der både er en offentlig institution og samtidig er nogens hjem.

    Læs mere under temaerne Det offentlige rum som sted og Stedsspecifik kunst – en introduktion

    Andre eksempler:
    • - Poul Gernes' udsmykning af Herlev Hospital, 1976
    • - Anders Bundgaard, Gefion springvandet, 1908
    • - Kenneth Balfelts fixerum, 2002
    • - Kenneth Balfelt og FOS’ bearbejdning af de fysiske rammer på Mændenes hjem på Istedgade i København, 2007
  • Land Art

    Land art er en kunstretning, der bryder frem i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Værkerne er ofte skabt af jord og andre naturmaterialer på afsides liggende steder. Der er tit tale om værker i monumental skala, hvilket gør dem umulige at flytte, udstille og sælge som kunstværker modsat fx malerier. Dermed er land art i sit udgangspunkt også en institutionskritisk kunstform, da de store værker med vilje tager afsæt i specifikke steder og størrelsesforhold, der kan være umulige at forene med kunstinstitutionens fysiske rum.

    Andre eksempler:
    • - Robert Smithson, Spiral Jetty, 1970. Great Salt Lake City, Utah
  • Minimalisme

    En kunstretning, der opstår i 1960’erne med fokus på et enkelt formsprog, industrielt fremstillede materialer og en afstandtagen til den subjektive kunst, hvor kunstneren udtrykker sig personligt. I minimalismen handler det om at fokusere på den faktiske genstand i rummet frem for at skabe illusioner og fortællinger på fladen. Der er fokus på relationer mellem værk, rum og beskuer frem for mellem værk og kunstner.

    Andre eksempler:
    • - Sol LeWitt, Tre kuber (vinkel), 1969. Louisiana
    • - Værker af Donald Judd
  • Museologi

    Museologi betyder læren om museer. Det er et tværvidenskabeligt felt, der beskriver og undersøger museers funktion og rolle i samfundet, og undersøger spørgsmål som ”Hvordan og hvorfor bliver kulturarven forvaltet gennem museer?”.

    Læs mere under temaet Museet som sted

  • Performance (happening)

    Performance-kunst er en betegnelse for kunst, hvori en handling, fx en live-optræden, er det bærende element. Performancekunst efterlader sig ikke altid et fysisk værk, i hvert fald vil den fysiske del ikke kunne siges at udgøre hele værket. Ordet performance har afledt performativitetsteorien, som beskæftiger sig med handling som et bærende element i forhold til menneskets måde at danne mening i verden og herunder også kunsten. Begrebet knytter sig til konceptkunsten. Performances har været en del af billedkunsten siden starten af det 20. årh., især siden 1960’erne.

    Andre eksempler:
    • - Bjørn Nørgaards hesteslagtning i 1970
    • - Lilibeth Cuenca Rasmussen, Artist’s Song fra 2007. Begge har lavet mange andre performances.
  • Ready-made

    Begrebet Ready-made dækker over en genstand, der allerede eksisterer, og som en kunstner benytter direkte eller i bearbejdet form som materiale i et kunstværk. Dermed ligger den kunstneriske bearbejdning ikke nødvendigvis i håndværket men (også) i selve ideen og i planlægningen af og udførelsen af denne. Begrebet er derfor relateret til konceptkunsten.

    Andre eksempler:
    • - Marcel Duchamp er forfaderen til ready-made med bl.a. Cykelhjul, 1914 og Fontæne, 1917
  • Relationel æstetik

    Relationel æstetik er et begreb, der bliver introduceret af den franske kunstteoretiker Nicolas Bourriaud i 1998. Begrebet søger at afdække tendenser i samtidskunsten, hvor det ikke er et kunstnerisk produkt (som maleri eller skulptur) der er i centrum. I stedet skaber kunstnerne mulighed for mellemmenneskelige relationer og kommunikation. Kunsten er et ’sted’ for sociale eksperimenter. Den relationelle æstetik kræver derfor deltagere.

    Andre eksempler:
    • - Værker af Rirkrit Tiravanija
    • - Værker af Jeppe Hein
  • Skulptur i et udvidet felt

    Skulptur er ikke længere kun noget, der står på en sokkel. I dag arbejder mange kunstnere med en blanding af skulptur og installation, skulptur og arkitektur m.m. Begrebet skulptur i et udvidet felt er blevet udbredt, siden den amerikanske teoretiker Rosalind Krauss lancerede det i en diskussion af værker, der kunne betegnes som ikke-skulptur eller ikke-arkitektur, snarere end at de kunne betegnes positivt. Hendes mål var ikke, at skulpturbegrebet skulle rumme endnu mere, end hun mente det allerede gjorde. Men begrebet bruges ofte i dag for at fremhæve, at skulptur efterhånden er blevet et meget vidt begreb.

    Andre eksempler:
    • - Værker af Daniel Buren, hvor skulptur møder installation, arkitektur, maleri og performance. Striber er det gennemgående element i de forskellige rumlige konstruktioner.
    • - Værker af Erwin Wurm
  • Skulpturpark

    Skulpturparker opstår i anden halvdel af det 20. årh. Louisianas skulpturpark er blandt de første. Den første internationale udstilling af udendørs skulpturer fandt sted i 1949 i Battersea Park i London. Den stigende interesse for at udstille under åben himmel havde også at gøre med et generelt behov for lys og luft i byer, som blev mere og mere tæt beboet. Efterhånden spreder interessen for skulpturparker sig til museerne, som etablerer permanente samlinger i parkerne. Som en udendørs pendant til begrebet ’den hvide kube’ er begrebet ’den grønne kube’ opstået som en metafor for de skulpturparker, der ofte findes i forlængelse af modernistiske museer. Begrebet dækker over nogenlunde det samme som 'den hvide kube', nemlig at parken gennem sine omgivelser ’tæmmer’ værket, og distancerer det fra virkeligheden. 

  • Statuer og monumenter

    Statuer og monumenter har altid spillet en central rolle for udformningen af byen. Arkitekter og byplanlæggere har gjort brug af skulpturer til at strukturere byens akser og skabe pladser og højdepunkter i bybilledet. Traditionelt har det været en måde at hylde magthavere og mindes vigtige begivenheder og personligheder. Disse skulpturer er i høj grad forbundet med de steder, hvor de opleves.

    Andre eksempler:
    • - Caritasbrønden på Gammeltorv ved Strøget rejst af Chr. IV, 1608
    • - Jacques-Francois-Joseph Saly, Frederik d.5’s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, 1768
    • - H. W. Bissen, Den danske landsoldat efter sejren, 1849 i Fredericia
  • Stedsspecificitet

    Stedsspecifik kunst henviser bredt til kunst, som er skabt til et særligt sted (billedkunst, dans, teater). Ofte vil kunstnere, der arbejder stedsspecifikt inddrage overvejelser omkring stedets brug, historie og symbolik i planlægningen og udførelsen eller etableringen af værket.

    Se mere i temaet Stedsspecifik kunst – en introduktion

  • The white cube