Når kunsten breder sig
Skulptur er ikke længere kun noget, der står på en sokkel. I dag arbejder mange kunstnere med en blanding af skulptur og installation, skulptur og arkitektur m.m. Begrebet skulptur i et udvidet felt er blevet udbredt, siden den amerikanske teoretiker Rosalind Krauss lancerede det i en diskussion af værker, der kunne betegnes som ikke-skulptur eller ikke-arkitektur, snarere end at de kunne betegnes positivt. Hendes mål var ikke, at skulpturbegrebet skulle rumme endnu mere, end hun mente det allerede gjorde. Men begrebet bruges ofte i dag for at fremhæve, at skulptur efterhånden er blevet et meget vidt begreb.
Relationel æstetik er et begreb, der bliver introduceret af den franske kunstteoretiker Nicolas Bourriaud i 1998. Begrebet søger at afdække tendenser i samtidskunsten, hvor det ikke er et kunstnerisk produkt (som maleri eller skulptur) der er i centrum. I stedet skaber kunstnerne mulighed for mellemmenneskelige relationer og kommunikation. Kunsten er et ’sted’ for sociale eksperimenter. Den relationelle æstetik kræver derfor deltagere.
Med den østrigske kunstner og kunstteoretiker Peter Weibel bliver begrebet kontekstkunst udbredt i 1990’erne. I kontekstkunsten forholder værket sig eksplicit til den fysiske, sociale og kulturelle kontekst, det er en del af. Kontekst er fx de fysiske omgivelser, hvordan folk færdes på stedet, hvilke traditioner og vaner, der karakteriserer det omkringliggende samfund eller andre ting, der har relevans for værket.
Stedsspecifik kunst henviser bredt til kunst, som er skabt til et særligt sted (billedkunst, dans, teater). Ofte vil kunstnere, der arbejder stedsspecifikt inddrage overvejelser omkring stedets brug, historie og symbolik i planlægningen og udførelsen eller etableringen af værket.
Se mere i temaet Stedsspecifik kunst – en introduktion
Installationskunsten er kendetegnet ved at indtage det rum, den befinder sig i. Dette betyder også, at man som beskuer ofte træder ind i en installation og dermed bliver en del af værket frem for at betragte det udefra. Denne type kunst er for alvor vokset frem siden 1960’erne, selv om der også er eksempler i den tidlige avantgarde fra starten af 1900-tallet. Installationskunst kan bestå af mange forskellige medier, herunder fotos, hverdagsgenstande, tekst m.m.
I 1990’erne bevæger kunsten sig fra at være mediespecifik til at være debatspecifik. Dermed forholder kunsten sig til aktuelle problematikker på måder, der kan være meget langt fra maleri og skulptur. Som navnet antyder, intervenerer interventionskunsten med samfundets strukturer. Det kan være gennem politisk prægede aktioner eller gennem kunstprojekter, som udmønter sig i socialt arbejde. Intervenerende kunst forholder sig ofte direkte til andre mennesker, som velvidende eller ej bliver en del af kunstværket, fx når de køber genbrugstøj hos Christine Hill eller bestiller en Guaraná Power sodavand på en café.
Free Beer er et kunstværk, en opskrift og et produkt. Projektet startede i 2004 som Vores øl, da kunstnergruppen Superflex var gæstelærere ved IT-Universitetet. Her stod Superflex bl.a. for en seminarrække om kopiering og copyright - emner gruppen undersøger i mange af deres kunstprojekter. I forlængelse af seminarrækken stillede Superflex en konkret todelt opgave til de studerende:
1. Deltag i udviklingen af et ikke-digitalt produkt ud fra open source metoder.
2. Design et produkt ’brand’, der skaber en forbindelse til og samtidig skiller sig ud i forhold til lignende produkter.
I projektoplægget hedder det bl.a. at ”projektet også forholder sig til de politiske og filosofiske dimensioner af rettighedsproblematikken”. Der er altså mange ting på spil i projektet, der breder sig over design, markedsføring, produktudvikling, open source-filosofien og diskussionen om ophavsret mere generelt. Samtidig er hele projektet en del af Superflex’ virke og således også en del af en kunstnerisk praksis – selv om kunst måske ikke er det første, man tænker på, når man hører om henholdsvis IT og øl.
Når øl ikke bare er øl
Projektet Free Beer bruger princippet om open source og fri software og overfører det til et produkt fra den 'virkelige verden'. Begreberne open source og fri software dækker over, at den programmerede kode til et stykke software er synlig for alle. Ølopskriften og de grafiske elementer, design af labels etc., er udgivet under en 'creative commons' licens (Attribution-ShareAlike 2.5), hvilket betyder, at begge dele stilles til rådighed for alle. Alle har ret til at bruge og lave om på opskriften og tjene penge på øllet.
Men hvad gør en øl til et kunstværk? Spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem kunst og ’ikke-kunst’, melder sig ofte i forbindelse med Superflex’ projekter. Det samme gælder andre kunstnere, som arbejder med kunst som intervention og idé. I denne type kunstværker bevæger kunsten sig fra at være et (æstetisk) objekt skabt af én kunstner til at være et projekt med flere deltagere, hvor kunsterne snarere fungerer som projektledere. Projekterne opstår ofte i samarbejde med andre, som er specialister i det område, kunstnerne ønsker at undersøge med projektet.
Free Beer på Art Basel, Miami i 2006. Foto: Superflex
Kunsten breder sig på den måde til flere steder. Den trækker direkte på nogle af de (usynlige) strukturer, der udgør vores verden – og den hverdag, vi lever i. Alt det, som er i spil, når vi køber et produkt i supermarkedet eller går på nettet. Samtidig foregår deres projekter også på museet og i kunstverdenen, hvor plakater og genstande både er værker i sig selv og samtidig henvisninger til alle de andre steder, hvor værket også foregår.
FILM
FAKTA
Superflex er en kunstnergruppe bestående af Bjørnstjerne Christiansen (1969 DK), Jacob Fenger (1968 DK) og Rasmus Nielsen (1969 DK). De har gået på Kunstakademiet sammen og dannede Superflex i 1993. Superflex betegner selv deres projekter som 'Tools' og beskriver på deres hjemmeside dette som: ”en model eller et forslag, som aktivt kan bruges og modificeres af brugeren.” Der er altså ikke tale om kunstværker i traditionel forstand, når der står Superflex på skiltet. Deres projekter og deres praksis beskrives ofte som intervenerende eller social kunst.
Deres første store projekt, Supergas/Biogas i Afrika, som startede i 1996, gik ud på at skabe et biogasanlæg til fattige områder i Afrika for at udvinde energi af affaldsstoffer. Som i mange af deres projekter var Superflex her afhængige af at samarbejde med andre fagligheder, nemlig ingeniører. De har i senere projekter arbejdet videre ad samme spor – på tværs af kunst, aktivisme, iværksætteri og produktdesign. Det er altså ikke håndværk, der er råmaterialet for Superflex, men snarere deres ideer. Som kunstnere er deres primære redskaber samarbejdsevne og projektlederevner.
Udover Free Beer er Superflex repræsenteret på Louisiana med værkerne Flooded McDonalds fra 2008 og plancher, der refererer til projektet Biogas i Afrika fra 1997.
Superflex: Rasmus Nielsen, Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen. Foto: Nikolai Howalt
I DYBDEN
Free Beer brygget i forbindelse med Taipei biennalen i 2008. Foto fra FreeBeer.org
Free as in free speech
Når Superflex skal forklare, hvorfor de har kastet sig over ølproduktion, svarer de ”Hvorfor ikke? Vi kan alle lide øl, og som en ekstra bonus er der et legendarisk citat af Richard M. Stallman, som forklarer begrebet fri software: "Fri software er et spørgsmål om frihed, ikke pris. For at forstå konceptet, bør du tænke ’fri’ som i ’ytringsfrihed’, ikke som i ’gratis øl’". Citatet fungerer naturligvis bedst på engelsk, hvor ordet ’free’ både betyder fri og gratis. Superflex tager udgangspunkt i Stallmans ord og laver en øl, som netop er fri som i ytringsfrihed, dvs. en frit tilgængelig opskrift til at bruge og dele, og ikke nødvendigvis fri som i gratis, da man er velkommen til at sælge de øl, man producerer. De skaber et produkt baseret på internettets præmisser og gør det fysisk, samtidig med at det stadig til dels eksisterer på internettet.
”If value, then copy” Superflex
Internettet som sted
Internettet er ikke et sted i bogstavelig eller fysisk forstand. Det er snarere både alle steder og ingen steder. Alligevel kan man tale om internettet som et sted, der har fået stor samfundsmæssig betydning i forhold til fx videndeling, sociale netværk og handel. Nettet er også blevet et sted, hvor vi er vant til at blande os, ytre os og vise hvem vi er. Alle disse elementer er centrale i Free Beer: Videndelingen gælder både ølopskrift og modificeringer. Samtidig har projektet en social side. Brugerne udveksler erfaringer og billeder bl.a. gennem den Flickrpool, der er lavet til Free Beer, og billederne af øldrikning og fester rundt om i verden ligger ikke langt fra billeder på private Facebook sider. Nettet er et sted, hvor man er social, og hvor det private offentliggøres. Man kan ved at dele billeder, brygge sin egen version af øllen eller dele opskriften blive en del af et fællesskab – et ’Free Beer community’.
Medarbejdere fra Art Space New Zealand brygger Free Beer.
Foto: Art Space New Zealand
Når nettet er kunstens sted
Free Beer undersøger spørgsmål om kopi og rettighed fra en vinkel, der både har en fysisk og en virtuel dimension. Selve øllet og brygningen er meget fysisk. Men hele konceptet bag øllet er taget fra en virtuel verden, og distributionen foregår for en stor del over nettet. Selvfølgelig ikke distributionen af de reelle øl, men opskriften og ideen bag øllet deles via nettet. Som det af og til sker med internetbaseret materiale har det haft en såkaldt viral udbredelse. Dvs. at det spreder sig hurtigt ved at blive delt brugere imellem på samme måde som en virus.
Guaraná Power sodavand.
Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen
At bruge nettet som distributionskanal er umiddelbart langt fra kunstverdenens traditionelle kanaler. Traditionelt set går kunstværkers vej oftest fra kunstnerens hånd til et galleri og derfra videre til en privat køber eller et museum. Med et værk, der delvis eksisterer på nettet, er tilgængeligheden større for publikum. Samtidig modsætter værket sig til en vis grad den almindelige kunstdistribution. Projektet bliver en handling, som er svær at sætte i bås som kunstværk, fordi det også er så meget andet. Kunsten breder sig og blander sig umærkeligt ind i samfundets vanlige strukturer og aktiviteter og intervenerer, dvs. griber ind i disse.
Samfundet som sted for interventionen
Et andet eksempel fra Superflex illustrerer, i hvor høj grad kunst og 'ikke-kunst' kan være svære at skelne fra hinanden. Projektet Guaraná Power er et samarbejde mellem Superflex og bønder i Brasilien om at udvikle en sodavand med de opkvikkende bær guaraná på en måde, som sikrer bønderne en fair pris på bærrene. Ifølge Superflex sker det ikke, når de store globale varemærker har monopol på produktionen af guaraná sodavand; en populær drik i Brasilien. Sodavanden Guaraná Power sælges nu på flere barer og caféer i Danmark som ’almindeligt’ sodavandsprodukt. I en kunstkontekst blev Guaraná Power vist – dvs. solgt og drukket - på Venedig biennalen i 2003. Til gengæld blev projektet udvist fra Sao Paolo biennalen i 2006 med begrundelsen, at det var et produktfremstød mere end et kunstværk.
Free Beer og Guaraná Power projekterne griber ind i samfundets strukturer, og fungerer - i hvert fald til dels - inden for de distributionskanaler, der er for fx øl og sodavand. Andre kunstnere arbejder også med intervention i samfundet: Kunstnerne Kenneth Balfelt og FOS stod for en genindretning af Mændenes hjem på Istedgade. Dette projekt prøver direkte at forbedre nogle rammer for udsatte borgere i samarbejde med disse i en erkendelse af, at steder udgøres af deres brugeres aktiviteter på stedet og ikke kun af fysiske rammer. 
Flooded McDonalds, 2008Både FOS, Balfelt og Superflex tager udgangspunkt i samfundet. Det er således ikke (kun) et specifikt fysisk sted, men snarere samfundets strukturer, kunstnerne forholder sig til: Hvordan varer produceres og distribueres, og hvordan vilkårene er for samfundets udsatte. I sådanne værker er stedet ikke nødvendigvis at forstå som en geografisk plet på landkortet, men må snarere forstås som noget mindre fysisk: Den måde, verden fungerer på (hvordan ting finder sted), og hvordan vi er til stede og forholder os til hinanden og verden.
I Louisianas samling findes et værk af Superflex, hvor stedet meget tydeligt er andet end én specifik plet på landkortet. Videoen Flooded McDonalds viser en McDonalds, der bliver oversvømmet. Efter 20 minutter er alt under vand. I filmen aner vi ikke, hvor vi er, andet end at det er i en McDonalds – det kunne være hvor som helst. Værket er derfor langt fra stedsspecifikt. Og alligevel handler det om, hvordan vi forholder os til steder, og hvordan fx et globalt brand som McDonalds kan være alle steder og ingen steder på samme tid. Og dermed handler det også om samfundet som sted – om globale varemærker og deres udbredelse. Se mere om dette værk i et undervisningsmateriale med fokus på Flooded McDonalds – se linket nedenfor.
Copy is a right
”Det er klart, at ideen stammer fra computerverdenens open source-tankegang, som f.eks. Wikipedia og free software. Men vi mener ikke, det bør begrænses til computerverdenen. Vi vil tænke det ind i økonomi mere bredt. Inden for klassisk økonomi anvender man jo også hinanden, og man bygger oven på hinanden. Hvis du f.eks. får en ide og fortæller den til mig, og jeg udvikler den, så når vi måske et andet sted hen. Det er den dynamiske proces, som ophavsretssystemet ødelægger.”
Bjørnstjerne Christiansen, Superflex 2007
Skal ideer være gratis? Eller hvor og hvornår skal ideerne deles? Er det fair at tage patent på fx navne? I mange af Superflex’ projekter er ophavsret og kopi væsentlige elementer. De har arbejdet med projekter med navne som Supercopy, Copyshop og Copy Right, hvor ophavsretten på forskellige måder er blevet udfordret. I Supercopy Factory i 2007 er tasker, som er kopier af kendte mærker blevet tilført teksten ”SUPERCOPY” med silketrykteknik, hvilket gør dem til nye originaler. Copyshop er navnet på en butik med varer, der udfordrer intellektuel ejendom. Her findes produkter, som bl.a. er ændrede originaler eller forbedrede kopier. Copyshop har eksisteret i Danmark og udlandet og dukker op af og til. Projektet Copy Right undersøger også begrebet kopi ved fx at omarbejde stole, der næsten er kopier af Arne Jacobsens stol Myren fra 1953 på en måde, så de kommer til at ligne helt præcist.
Copy Right, 2006. Farvede stole skåret til så de ligner Arne Jacobsens stol Myren.
Foto: Superflex
Det handler alt sammen om ophavsret. For Free Beer projektets vedkommende er udgangspunktet internettet. I fri software og open source licenser kan brugeren frit se programmørens kildekode. Desuden har man lov til at ændre i koden og til at distribuere den videre til andre. Det er denne tanke, der er gjort konkret i Free Beer projektet, hvor en ølopskrift er lagt ud til fri afbenyttelse; alle har ligeledes ret til frit at ændre opskriften og til at viderebringe både den gamle og den ændrede opskrift. Man er samtidig velkommen til at tjene penge på de Free Beer øl, man brygger. Det vigtigste er, at man deler sine ændringer med andre ved at udgive opskriften under den samme creative commons licens. Creative commons er en organisation, der tilbyder forskellige typer ophavsret licenser – dvs. som kunstner kan du vælge, i hvor høj grad du vil dele dit værk med andre, og om de må ændre i det. Ved at benytte en alternativ ophavsret licens, der tillader al brug, udfordrer Superflex således tanken om den intellektuelle ophavsret og taler for at lade ideer flyde frit.
Free Beer label, som kan printes fra hjemmesiden Freebeer.org.
Grafik: Rasmus Koch
Coca Cola, Kellogs, Heinz, Carlsberg m.fl. er stærke internationale brands, hvor opskriften er en væsentlig del af en velbevaret hemmelighed bag produktet. Superflex leger med og udfordrer den måde, vi er vant til at forholde os til brands. Til Free Beer tegner Superflex en visuelt genkendelig profil og skaber et brand på samme måde som andre producenter. De låner metoderne fra de globale brands, men opskriften er ikke hemmelig, og det er ikke bestemt, hvem der skal tjene penge.
Smagen af et sted
Der findes næppe et sted i verden, hvor man ikke kan få en Coca Cola eller en Carlsberg øl, hvis tørsten skulle melde sig. Man kan altid regne med at få den samme smagsoplevelse ligegyldigt, hvor man er. Siden starten af 00’erne har der imidlertid mange steder været et ønske om at vende tilbage til det lokale, det særlige, det unikke. Dette har også afspejlet sig i øllets verden, hvor et væld af mikrobryggerier har set dagens lys. Her er det smagsforskelle og historien bag, der spiller en væsentlig rolle – man vil kunne smage, at man er et nyt sted. Isolerede øer som Bornholm har fået stjernestatus, og man kan få mange delikatesser, der sælger sig selv på at være derfra. 
Free Beer boxes, 2007. Grafik Rasmus Koch.
Foto: Superflex
Ved at give opskriften fri til videreudvikling bliver der også plads til (lokal) tilpasning af Free Beer, efterhånden som produktet bliver udbredt. Der opstår nye versioner. Disse benytter dels softwarens kendte navngivningssystem: version 1.5, version 2.0, version 3.0 etc. Samtidig tilføres navnet ofte den specifikke event, det pågældende øl er brygget til eller det mikrobryggeri, der står bag: version 1.5 (codename: Samvirke), version 2.0 (codename: Apollo), version 3.0 (codename: Skands) etc. På den måde kan historien bag produktet hurtigt afkodes og det fortæller både noget om sted og kronologi. Det bliver med andre ord en pointe, at Free Beer ikke smager af det samme, hvis du bestiller den i Taiwan eller i Sao Paolo.
Ud af museet og tilbage igen
Selv om Superflex’ produkter synes at foregå alle andre steder end på museet – i det globale samfund, på nettet, i Afrika og Brasilien, for at nævne et par eksempler – så er de også til stede i museumssammenhæng. De eksisterer som en del af en kunstsammenhæng, fordi projekterne har Superflex som afsender. Men også fordi Superflex laver værker, som kan stå på museerne og pege ud mod de andre steder. I forlængelse af Free Beer projektet er der lavet grafiske værker med Free Beer logoet og skulpturelle værker bestående af bokse med Free Beer logoet. Desuden er selve det udstyr, der skal bruges til at brygge øllen også blevet et museumsværk. Kunstens verden bliver således også et af de steder, hvor Superflex' projekter udfolder sig, og hvorfra de peger ud på samfundet omkring os.
OPGAVER
Superflex tager udgangspunkt i open source, hvor man deler sine idéer frit på nettet. I Free Beer arbejder de med samme idé, men med en ting fra den virkelige verden – øl.
Kan du forestille dig andre ting, der kan deles på samme måde?
Free Beer er et produkt og et kunstprojekt, der grundlæggende handler om at dele ideer. I kunstens verden er der tit spor fra andres ideer – begrebet parafrase dækker over det, at bearbejde et værk, så en ny betydning kommer frem. Vælg et værk på museet og tænk over, hvordan du kan arbejde videre med ideer fra værket. Skriv ned eller skitser på et stykke papir.
Mange kunstnere beskæftiger sig med globale brands. Superflex har fx skabt værket Flooded McDonalds og Elmgreen & Dragset har udarbejdet værket Prada Marfa. I en vis forstand er de steder, som kunstnerne her refererer til ”ikke-steder”. Både McDonalds og Prada er over hele verden og derfor ikke specifikke for ét sted, men globale fænomener.
Sammenlign de to værkers måde at bruge globale brands på.
Se filmen Flooded McDonalds her: http://superflex.net/floodedmcdonalds/ og lidt om Prada Marfa på casen Når kunsten blander steder sammen og her: http://ballroommarfa.org/archive/event/prada-marfa/ .
Louisiana undervisning har desuden lavet et undervisningsmateriale om Flooded McDonalds, som du kan finde på hjemmesiden under undervisningsmaterialer: http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Undervisning/Skoler/Undervisningsmaterialer/Superflex+Flooded+McDonald%27s
Tværfagligt med design:
Udvælg et produkt eller et fænomen, som er drevet på en måde, hvor intentionen er væsentligere end profit. Det kan være en hjemmeside, der tilbyder gratis software, en hjælpeorganisation eller et fairtrademærket produkt, som du synes kunne bruge et mere appellerende udtryk for at blive mere synligt uden for de steder, hvor det normalt optræder. Gør det til et ’salgbart’ produkt ved at arbejde med de visuelle udtryk. Lav oplæg til visuel profil, hjemmeside, logo etc. og beskriv, hvor du tænker, at du vil kunne finde afsætning for dit produkt med den nye identitet.