Stedets betydning

Du sidder på en bænk på det lokale torv med udsigt til at møde venner fra samme område. Det er fredag eftermiddag og solen skinner. Eller: Du sidder på en bænk og venter på bussen uden for Berlin på studietur. Med en masse nyt, fremmede sprog og kun få velkendte mennesker og bygninger omkring dig. Det regner og er ved at blive mørkt.

Sted betyder noget. Hvad det betyder, afhænger af hvilken relation, dvs. hvilket forhold vi har til stedet. Hvor godt kender vi fx stedet i forvejen, og hvilke oplevelser forbinder vi med det? Hvilke forventninger har vi, eller har vi overhovedet nogen? Er vi her for at opleve netop dette sted, eller passerer vi det blot på vores vej til noget andet?

Definitionen af et sted

Slår man op i Nudansk ordbog er sted defineret som: ”en mere eller mindre afgrænset del af noget; fx den plads, hvor nogen eller noget befinder sig = område, plads, punkt”. Ud fra denne definition er stedet altså det lokale torv eller busstoppestedet uden for Berlin. I stedsteorier argumenterer man for tre elementer, som skal være til stede, før man kan tale om noget som et ’sted’:

Man forholder sig forskelligt til dette sted alt efter om man oplever det sammen med et ’til salg’ skilt, eller læser om det som et ’gerningssted’, eller får at vide at det var hér Fritz Andersen skrev ’I skovens dybe stille ro'.

1.      En geografisk placering - et ’hvor’ man kan udpege på et kort.
2.     En fysisk udformning af en lokalitet. Dvs. de huse, veje, træer,
        bænke etc., der udgør i dette tilfælde torvet eller
        busstoppestedet.
3.     En relation til stedet. Dvs. en personlig oplevelse og
        følelsesmæssig tilknytning, som man har eller får til et sted.

”Alle har en historie. Alle steder har en historie. Har stederne din?”
Fra introfilm til 1001 fortællinger om steder i Danmark

Især relationen til stedet optager store dele af den nyere stedsteori. Her mener man nemlig, at det først er, når vi som individer knytter betydning til den fysiske lokalitet, at den bliver et ’sted’. Vi skaber hele tiden forbindelser til steder, når vi fx tænker på et sted, læser om et sted og agerer på et sted. Gennem disse handlinger knytter vi betydning til stedet, fordi vi kommer til at forbinde det med oplevelser, følelser og holdninger: Fra at være noget mere abstrakt bliver det noget, vi forholder os til.

’Marguerit-ruter’ rundt om i Danmark tager udgangspunkt i fælles vedtagne holdninger til hvilke steder, som er smukke og seværdige. Ubevidst vil et margueritskilt i landskabet få mange mennesker til at forholde sig til stedet på en særlig måde og skænke det ekstra opmærksomhed.

Historier om steder

Der er i dag mange brugerdrevne sites, som opfordrer folk til at dele historier, erfaringer og tips til steder. Både de steder vi færdes i til hverdag og dem, som vi opsøger på rejser. Rejseberauet Kilroy har fx åbnet en blog, hvor man kan dele og bevare sine historier og rejseoplevelser fra steder rundt omkring i verden. De fleste sociale medier har lignende initiativer som fx Twitter og Facebook Places. Sted er bundet op på fortællinger og handler om mere end blot en geografisk placering. Denne stigende bevidsthed om, at alle steder rummer mange historier (og intet sted er neutralt) har skabt interesse for de personlige, skæve og unikke historier, der knytter sig til steder. Interessen spænder vidt fra at høre kendte mennesker fortælle om deres oplevelser til ’oversete’ menneskers historier som fx ”Gadens stemmer” hvor hjemløse i København guider rundt i deres kvarter. Dertil kommer de mange initiativer, hvor helt almindelige mennesker kommer til orde. Kulturarvsstyrelsen delvist brugerdrevne site ”1001 fortællinger om Danmark” er fx et udtryk for, at steder netop ikke er skabt af én historie, men af alle de mange historier som skabes, leves, opleves hver dag af dem, som færdes der. Opfordringen til at man skal bidrage med sin historie om sit sted, øger folks bevidsthed om steder. Det sender samtidig et signal om at historieskrivningen kan nuanceres – din historie, dine synspunker er vigtige og værd at formidle og bevare.

Hvad enten det er kendte, ukendte eller oversete stemmer, så fortæller de alle noget om steder, og stederne fortæller noget om dem.

Tiden er til steder

I øjeblikket er interessen stor når det gælder steder. ’Stedsans’, ’Steder og stemmer’, ’Af sted’, ’Mit sted’, ’Stederne’, ’Kunst på stedet’ er blot nogle af de mange bøger, udstillinger, radioprogrammer, web-sites m.m. der på forskellige måder sætter fokus på sted og de historier, der knytter sig til dem.

Måske er det en følelse af, at globaliseringen truer med at gøre steder mere ens og udviske de stedsmæssige særkender. Eller måske oplever vi ubekymret, hvordan steder skifter karakter og identitet, og vi er snarere optagede af, hvordan vi selv er en del af og kan bidrage til dem. Muligvis er vi blevet mere opmærksomme på, hvor meget et bestemt sted betyder for vores identitet fx at vi bor i København eller kommer fra en provinsby. At sted er et helt grundlæggende vilkår for at være og færdes i verden.

"Vi kan ikke være nogen steder uden at der er steder. Intet kan finde sted uden sted.” 
Dan Ringgaard og Anne Marie Mai

Ikke-steder

Med stedsteoriens ovennævnte definition er steder altså hovedsagelig defineret af relationer, dvs. den identitet og de historier, vi knytter til steder. Hvis disse elementer mangler bliver der med den franske antropolog Marc Augés udtryk tale om ikke-steder. Han peger på, hvordan det, han kalder vores ’supermoderne verden’ er præget af steder, som vi passerer igennem, og som i princippet kan være hvor som helst. Det er fx lufthavne, stationer, hotelkæder, motorveje og supermarkeder. De er uden historie og stedslig forankring. I stedet giver de en fornemmelse af at være en del af en globaliseret verden.

I dagens vestlige verden færdes de fleste både meget og hjemmevant på ikke-steder, uden at vi dog føler os rigtig hjemme her. Det er nemlig sjældent her vi knytter identitet og følelser.

Augé understreger at man ikke kan tale om noget som 100 % sted eller 100 % ikke-sted. De to står snarere som modpoler og eksisterer i opblandede former, hvor det ene kan være mere eller mindre fremtrædende.

Glokal

Globalisering har sat tydelige spor i den måde vi tænker om verdenen, og hvordan vi begår os i verdenen. Mange peger på at dagens mennesker føler sig hjemme mange steder og ikke er så knyttede til ét sted, som man måske var før. Man opfatter det nomadiske, altså det at man flytter sig fra sted til sted, som et udtryk for en global tidsalder. Og i dag er der uden tvivl rigtig mange mennesker, som rejser/flytter sig rundt i verden for at fx studere, arbejde, opleve. Vi bevæger os, skaber (sociale) relationer/netværk og kommunikerer over langt større afstande end før. Men samtidig med at vi er blevet mere orienteret mod en global verden, er der også en stigende interesse for det lokale. Det kan måske synes paradoksalt og modstridende, men steder som ’global’ og ’lokal’ er ikke længere så entydige. Et begreb som ’glokal’ (der er sammensat af ’global’ og ’lokal’) prøver at indkredse denne dobbelthed: på den ene side en globalisering, der trækker i retning af ensretning af vaner, forbrug, livsstil m.m. På den anden side det unikke og særegne i det lokal, der virker tilbage på det globale og dermed understreger det brogede/forskelligartede. Glokalisering peger på forbindelser mellem det globale og det lokale, hvor man bruger det globale på en lokal måde og omvendt. Det favner, hvordan vi formår at forholde os til flere steder samtidigt.  

”Et sted er dannet af de fortællinger der fortælles om det, men et sted udgør også en rumlig fortælling.”
Dan Ringgaard

Der er forskel på om mobilitet er et valg eller et vilkår. For fx flygtninge og hjemløse er det et vilkår. Men hjemløs er ikke ensbetydende med stedløs - en bænk kan sagtens være 'vores sted'.

Steder skaber mennesker

Sted hænger på mange måder sammen med vores opfattelse af os selv. Vi har alle gået i skole et sted, arbejder et sted, bor et sted, møder venner og familie forskellige steder, har måske rejst til fremmede steder. Vi kommer af steder og er på vej mod nye steder. Vi spejler os i de omgivelser vi færdes i og de er dermed med til at forme os som personer.

Mennesker skaber steder

Men det er ikke kun steder, der skaber mennesker – mennesker skaber også steder. Vi er gensidigt forbundet med steder. Gennem vores aktiviteter og tanker er vi med til at forme steder. Der er en stor interesse for det, vi giver tilbage til stederne gennem den måde vi opfører os, tænker, taler etc. om stederne. Arkitekter, byplanlæggere og politikere er således optagede af spørgsmål som: Hvordan kan steder påvirke os til visse typer af aktiviteter eller en vis opførsel? Hvem føler sig frastødt/afvist eller tiltrukket af hvilke steder? Vi færdes gerne steder, hvor der færdes andre, som vi kan identificere os med.

Inden for mad er der generelt et stigende ønske om at vide hvor tingene kommer fra. Stederne giver produkterne en historie.

At være turist

Når vi er med til at skabe steder gennem vores tilstedeværelse, kan vi omvendt også ’ødelægge’ steder gennem vores interaktion med stederne. Turisme, der handler om at formidle og sælge steder, præsenterer nogle gange dette paradoksale forhold til steder: ”Besøg det rigtige Thailand”, ”Oplev det ægte Italien”, ”Rejs til Laos før det er for sent”. Overskrifterne afspejler længslen efter de unikke, de autentiske, de specielle steder med den rigtige blanding af det lokale og det nye - men det lokale på ’den rigtige’ måde. Hvad er det forkerte Thailand? Når vi rejser er der også ofte et højere ønske om uforanderlighed, end når vi er hjemme. Mange bryder sig ikke om at være ’turist’. Det understreger, at man ikke hører hjemme, og det ligger implicit, at man begår sig lidt ’klodset’ på det sted, man tager hen. Det fortæller noget om den relation, man har til det pågældende sted.

Kunst formidler steder

For 150 år siden var der ikke ret mange mennesker uden for Nordjylland, der havde et forhold til Skagen. Men forfattere som Holger Drachmann og billedkunstnere som P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher slog sig ned på Skagen. Gennem deres malerier og fortællinger skabte de et billede af og en interesse for stedet, der stadig i dag præger manges opfattelse af Skagen.

Et maleri, en tekst eller en film kan give os oplevelser af steder. Oplevelser som er uafhængige af om vi har været der eller ej - og uafhængige af om disse steder eksisterer i virkeligheden eller ej. En kunstner, en forfatter eller en filminstruktør kan være med til at skabe blik for steder, som vi måske ellers ikke ville ’opdage’. Når vi møder stederne gennem kunsten, kan det imidlertid hænde, at vi synes de er smukke, frastødende eller fascinerende. Vi får med andre ord en relation til stederne og de bliver noget vi forholder os til.

P. S. Krøyer, Sommeraften på Skagen Sønderstrand. 1893. Skagens Museum

Kunsten bliver på den måde en slags formidlere og fortolkere af steder. Den evner måske at skærpe vores sans og fornemmelse for steder. Mens det for skagensmalerne og mange af deres samtidige rundt om i Europa måske tiltrukket af steder med bondekultur, fiskersamfund og naturligt lys, opsøger mange kunstnere i dag nedlagte industriområder og forsømte urbane landskaber. Den interesse, som kunst kan skabe, tilfører stederne ny værdi. Mange steder er man opmærksom på kunstens potentiale til at ændre steders identitet og bruger bevidst kunsten som generator til at gøre steder mere attraktive.

Steder kan ændre betydning i relation til en hændelse. Hvis der sker en særlig tragisk hændelse, vil folk ofte finde steder, hvor de spontant kan give udtryk for deres sorg, sympati og beklagelse. Her lægger folk blomster foran den norske ambassade i København efter massakren på Utøya i 2011.
Foto: Isabel Aagaard

Andet ex kunne være krimiturisme, der er et helt begreb. Hvor folk rejser rundt og besøger steder på baggrund af de krimier, de har læst eller set. De skaber en sådan interesse for et sted at man føler man selv er nødt til at opleve det. Fx får tv-serier som Forbrydelse og Borgen i dag udenlandske turister til at opsøge København. Steder kan blive virkelige for os, fordi vi har oplevet dem på film eller tv.

Mobile teknologier og steder

De fleste kender sikkert fornemmelsen af at modtage en mobilopringning fra en god ven, mens man fx sidder i toget eller på café med en anden god ven. Mentalt bliver ens opmærksomhed her delt mellem flere steder - på den ene side det sted, man fysisk befinder sig og på den anden side en social virkelighed med den, man taler med. Samtalen vil ofte blive indledt med et ”hvor er du?”. Selv om vi er mobile og kan nå hinanden, hvor som helst har vi tilsyneladende stadig et behov for at placere hinanden.

Mobile teknologier er ikke løsrevet fra steder, men rykker ved vores forhold til steder og hvordan vi orienterer os i verden. Der er meget som peger i retning af, at mobiltelefoner i fremtiden selv vil kommunikere med de steder vi befinder os i, og passerer igennem. Mobilen vil løbende fastslå, hvor vi er og ud fra dette vurdere, hvilken information vi har brug for netop på det sted. ’Stedsbestemt’ og ’stedsspecifik’ vil altså blive tillægsord, der også knytter sig til produkter og services, som kun bliver synlige via ens mobil. Det kan være alt fra baggrund om den skulptur, du går forbi til hvilke tilbud, der er i det supermarked, du netop passerer. Det vil også kunne blive information der blander sig med sociale medier og fx kan oplyse dig om, hvilke af dine venner som fysisk er i nærheden af der hvor du befinder dig. Mobile teknologier vil formentlig i endnu højere grad betyde medierede møder med steder - vi ved noget inden vi er der.

Mobile teknologier påvirker vores fornemmelse af sted. Foto: Franc le Blanc

Mobile teknologier betyder at vi i forhold til mange ting kan være hvor som helst. Men når vores daglige gøremål bliver løsrevet fra steder, kræver det imidlertid at vi forholder os og tager stilling til steder på en anden måde. Hvor vil vi være?